At leve livet lidt lettere er indenfor rækkevidde.

Lev Livet Lidt Lettere

Tør du tage de første skridt?

Måske mærker du, at du ikke kan blive der, hvor du er – det er for svært, gør for ondt, er uoverskueligt eller ubærligt.

Du tænker: Jeg ønsker at få det bedre – men jeg mangler hjælp til, hvordan jeg kommer videre.

Nogle gange skal der kun et lille perspektivskifte til, for at tingene føles lettere.

Vi arbejder hen imod:

  • Jeg vågner og bliver liggende et øjeblik.
  • Jeg mærker, at jeg egentlig glæder mig til at stå op og komme i gang med dagen.
  • Jeg tænker: “Pyt – det hele skal nok gå.”
  • Alt det tunge behøver ikke fylde så meget nu.
  • Jeg tager hul på en ny dag, og det føles opløftende – som at tage en dyb indånding ude i den friske luft.
  • I dag er der plads til glæde, overskud og til følelsen af at være mig selv igen.

Det er netop her, Lev Livet Lidt Lettere kan gøre en forskel.

Når man er nede med stress, depression, angst, udbrændthed, sorg eller andre udfordringer, kan det være svært at se klart. Tankerne hvirvler rundt, og man har mistet overblikket.

Lev Livet Lidt Lettere er et koncept, der består af indsigter, erkendelser, tips og små øvelser med konkrete eksempler fra mit eget liv eller inspireret af andres oplevelser. De kan åbne for nye perspektiver og hjælpe dig med, at livet føles lidt lettere at være i.

Nye vinkler på tingene giver mulighed for udvikling.

Lev Livet Lidt Lettere introducerer dig for en ny måde at møde livet på:

  • Nye måder at forstå og håndtere tanker, følelser og reaktioner.
  • Gøre op med gamle mønstre og uhensigtsmæssige vaner.
  • Øge din bevidsthed om dig selv og det, du kommer ud for.

Du kan ikke ændre på det, der sker, men du kan ændre måden, du tænker, føler, taler og handler i forhold til det.

Gennem det terapeutiske arbejde kan man sige, at du øver dig i at blive ninja i dit eget liv. Så kan du iværksætte en blid og målrettet indsats mod det, der gør livet sværere end nødvendigt.

Ordet ninja bruges i dag ofte i overført betydning – som en betegnelse for én, der er særlig dygtig og præcis i det, vedkommende gør. Når jeg taler om at være ninja i eget liv, handler det om at blive mere opmærksom og trænet i, hvordan du tackler hverdagens udfordringer.

Tør du tage initiativ til forandring og ikke vente på, at det svære går over af sig selv?

Nye vinkler på tingene giver mulighed for udvikling.

Ofte siger vi: Aha! Sådan havde jeg ikke tænkt på det før.

Du bliver bedre rustet til at håndtere det, der sker i dit liv. Og du står stærkere i hverdagen – både privat og på arbejdet – når du igen fungerer og trives.

  • Tør → Modet til at kigge på dig selv og turde tage skridtet mod forandring.
  • Vil → Ønsket om at ændre noget – og viljen til det.
  • Kan → Evnen til at arbejde med det svære.

Lev Livet Lidt Lettere handler netop om at opdage ressourcerne i dig selv og bruge dem til at skabe de forandringer, du ønsker.

Hvad andre mener om Lev Livet Lidt Lettere:

“Din hjælp skal ud til mange flere. Det du kan, det kan hjælpe mange flere end mig.”
– Klient i forløb med depression.

“Efter få samtaler kunne jeg begynde at arbejde igen. Jeg følte mig godt klædt på med redskaber til selv at arbejde videre.”
– Klient i forløb med stress og let depression.

Sandheden er, at du rummer alle de ressourcer, du har brug for til forandringen. Men det kan være svært at få øje på dem, når livet gør ondt.